Kundeservice

Vedligeholdelse af dine FAKRO produkter


Vedligeholdelse af FAKRO ovenlysvinduer

For at sikre, at FAKRO ovenlysvinduer fungerer optimalt i hele deres levetid, anbefales det, at vinduerne rengøres med jævne mellemrum inde og ude og mindst én gang om året. FAKRO anbefaler, at man udelukkende benytter milde produkter, som er godkendt til rengøring og vedligeholdelse af glas, gummilister og aluminium og som belaster miljøet mindst muligt.

Udformningen af hængsler, der anvendes i følgende typer FAKRO ovenlysvinduer, gør det muligt at dreje rammen 180° rundt for at gøre det nemt at rengøre den udvendige del af ruden:

  • Vippevinduer f.eks. FTU-V, FTU-V Z-Wave, FTW-V
  • Tophængte vinduer f.eks. FPU-V preSelect, FPW-V preSelect

I ovenlysvinduer med øget frihøjde som proSky og Duet proSky er det muligt at dreje rammen 160° og derved kan man stadigvæk let rengøre ruden (se billedet).

Funktionsdele som hængsler og beslag bør ligeledes rengøres og smøres med syrefri olie en gang om året. Derved sikrer man, at vinduerne ikke "låser" og kan være svære at åbne og lukke. Pleje af tætningslister kræver ikke mere end let aftørring med en fugtig klud og man kan eventuel afslutte med et siliconemiddel for at holde dem bløde.

 


På hver lofttrappe finder man en label, der viser hvorledes lofttrappen skal holdes ved lige.

Generelt gælder det for lofttrapper, hemsestiger og skunklemme, at de ikke kræver megen vedligeholdelse med siliconespray, olie og smørefedt.

Faktisk anbefaler FAKRO, at man blot sørger for, at der ikke er fedtstof eller lign. på trinnene, der kan være farligt når man benytter stigen.

 


 

Vedligeholdelse af lakerede overflader på trævinduer

Vedligeholdelse

For at øge påførte belægningers holdbarhed, anbefales det at udføre vedligeholdelsen af de lakerede overflader på følgende måde:

  • Vask belægningen med rent vand eller vand indeholdende et mildt rengøringsmiddel for at fjerne støv, benyt ikke væsker indeholdende ammoniak(!)
  • Under malearbejdet er det vigtigt ikke at male på gummilisterne, som bør dækkes af
  • Renovering af belægningerne under normale forhold skal udføres hvert 2-5 år afhængigt af anvendelsesforholdene
  • Mulige områder med mekanisk beskadigelse (der opstår under brugen, men som ikke skyldes fabrikationsfejl) skal beskyttes på følgende måde:
    • rengør kun beskadigede områder med slibepapir 180-220 eller slibesvamp
    • rengør området med en støvsuger
    • på de rensede områder skal der påføres to lag vandbaseret maling eller lak afhængigt af finishtypen

 

Vedligeholdelses-produkter til trævinduer

  • Benyt kun egnet beskyttelsesfilm og fjern det omgående efter malearbejdet
  • Pas på med ikke at beskadige belægningen med værktøjet under fjernelse af båndet
  • Bygninger under opførelse skal være tilstrækkeligt ventilerede for at holde fugt væk fra trækomponenterne
  • Fugt kan føre til driftsforstyrrelser i bevægelige dele, revner i træ samt forringelse af belægningsfinishen
  • I det hele taget er det optimalt at sikre, at vinduerne udsættes for mindst muligt fugt - inde som ude
Vedligeholdelses-produkter til trævinduer

 

XMP

Vedligeholdelses-produkter til trævinduer

 

XMU

 


Rengøring omkring ovenlysvinduet

Blade og andet snavs skal fjernes fra området omkring ovenlysvinduet mindst en gang om året for at sikre, at regnvandet frit kan løbe væk fra vinduet og ikke hober sig op med risiko for at trænge ind.

Derudover anbefales det at fjerne sne og is, der er akkumuleret rundt om vinduet, for at sikre, at vandstrømmen fra smeltende sne og is også kan flyde sikkert væk fra vinduesområdet.

 


 

Følgende råd kan være med til at sikre et sundt indeklima året rundt i din bolig!

  • Fugten skal ud, også på kolde dage. I løbet af året ophobes der fugt i boligen og man kan gøre boligen vinterklar og tør ved at gennemlufte den grundigt og i alle rum. Lad vinduer og døre stå på vid gab i timevis på en solskinsdag, mens man har andre gøre mål i haven eller indenfor.
  • Foruden den store udluftning 3-4 gange om året, så skal man være opmærksom på dagligt at udlufte køkken, badeværelse og soverum grundigt efter brug. Rummene er kendetegnede ved at være relativt små, fugtige grundet menneskelig aktivitet, og med ringe luftcirkulation, og det giver ofte gunstige forhold for kondensdannelse.
  • Aftrækkene i boligen skal kontrolleres hvert efterår for at sikre, at der er fri passage i væg/loft i hele boligen, hvor aftræk eller friskluftventiler er placeret i ydervægge eller i vinduerne.
  • Luftskifte i boligen er vigtigt og noget mange glemmer. I opholdsrum skal luftvolumenen udskiftes minimum ½ gang i timen og endnu mere i bad, køkken og andre fugtige rum. Det er ganske enkelt ikke helt nok med ventilation i væggen, der skal som minimum luftes ud 5-10 minutter 3 gange om dagen - året rundt og uanset vejret.
  • FAKRO ovenlysvinduer leveres med det mekaniske ventilationssystemet V40P, som automatisk tillader gennemstrømning af frisk luft udefra og dermed er vinduet med til at skifte luften ud i boligen.
  • Lad dørene stå åbne mellem de forskellige rum i huset, så luften frit kan cirkulere hele døgnet igennem (luftcirkulation).
  • Det anbefales i Danmark, at boligen holdes på 20-21 grader året rundt, og man bør holde den samme temperatur i alle husets rum mest muligt (undtagelser kan forekomme).
  • Planter, madlavning, lufttørring af vasketøj m.v. bidrager til en højere luftfugtighed og det er vigtigt at man sætter sine ovenlysvinduer og øvrige installationer i fuld ventilationsstilling.

Sundt indeklima med FAKRO ovenlysvinduer

 


Værd at vide om kondens

KONDENS

Som boligejer oplever alle fra tid til andet at kondens sætter sig på glasflader af forskellige årsager. Kondens skyldes ikke et problem med FAKRO ovenlysvinduet, men er et naturligt forekommende fænomen.

Det er altid tegn på (for) høj luftfugtighed. For at fjerne kondens, er ventilation nødvendig. En gennemsnitlig husholdning på fire personer genererer ca. 12 liter vanddamp hver dag gennem bl.a. madlavning, personlig vask og tørring af vasketøj.

Den fugtige luft forsvinder ikke af sig selv, man skal i stedet lufte godt ud for at undgå, at fugten sætter sig i bygningen og forårsager langt værre udfordringer i boligen som f.eks skimmelsvamp. Luftfugtigheden sænkes ved at lufte boligen grundigt igennem året rundt, også i perioder med kulde og regn. Den mest effektive måde at sænke luftfugtigheden er ved at åbne vinduerne i hver ende af boligen i 5 minutter et par gange i døgnet.

Den moderne bolig er i dag så tæt grundet isolering for at være energieffektiv, og det forstærker risikoen for høj luftfugtighed og dermed kondens. En manglende ventilation af boligen kombineret med høj luftfugtighed kan give fugtskader på huset, men endnu værre, også gøre beboerne syge. Metoden til at holde kondens og fugt væk fra den moderne bolig er derfor aktivt at gennemlufte alle rum dagligt.

Ovenlysvinduer er ikke mere udsatte for kondens end de øvrige vinduer i boligen, men grundet deres skrå indbygning i taget med hældning, vil kondensvand lettere kunne dryppe fra et ovenlysvindue end fra et almindeligt facadevindue.

 

KONDENS OG OVENLYSVINDUER

Fælles for arealer med glas i boligen, er at man lettere ser kondens sætte sig her på både yder- og inderside. De moderne 3-lags og selv 4-lags ruder i FAKRO ovenlysvinduer leder ikke ret meget varme igennem glasset. Om morgenen og specielt i den koldere del af året ser man ofte, at der dannes kondens på ydersiden af det nedkølede glas. Så snart temperaturen stiger i løbet af dagen, forsvinder kondensen igen.

Mere komplekst er det når kondens opstår på ovenlysvinduets ramme. Varm og eventuel fugtig luft fra boligen kan presse gennem pakningerne på vinduet og der kan opstå kondens på de kølige dele af vinduet f.eks. vinduesrammen og dens aluminiumsdele. Den slags kondens kan give et indtryk af at vinduet er utæt og at det er regnvand, som trænger ind.

Har man monteret gardiner, mørklægning og lign. i ovenlysvinduet og sørger man ikke for at rulle disse op når de ikke benyttes f.eks. mørklægningsgardin i et soveværelse, så vil den isolerende effekt af gardinet kunne skabe kondens på glasset, hvor man vil kunne se vand rende ned ad vindueskarmen og videre ned ad væggen og måske ned på gulvet. FAKRO anbefaler, at man sørger for at rulle gardiner m.v. op, så der er fri lufttilgang til vinduet i løbet af dagen.

 


 Hvad gør FAKRO for at begrænse risikoen for kondens?

FAKRO V40P ventilationen er standard på alle vores vinduer markedsført i Danmark med ventilationsanordning. Gennem en automatisk, mekanisk justering af størrelsen på strømningskanalen, tillades den optimale mængde af frisk luft ind i boligen og bidrager dermed til et sundere indeklima.

Vi anbefaler alle med V40P, at de lader den stå helt eller delvist åben året rundt. Alternativt kan man lukke den i om man synes, at gennemstrømningen er for stor, og i stedet blot lufte ud ved at åbne vinduerne flere gange om dagen.